Klubben er stiftet i 12. december 1973


Et par skinnekøretøjer ved Bandholm station.


Nordsjællands Veterantogs "Marcipanbrød" med 3 stålvogne
kom med besøgende fra København.



Den daglige trafik i form af et IC2, kunne også lige klemme sig ind.


En Carlsberg vogn venter vist på lidt maling.


En flot istandsat postvogn fra HHJ.


Det Dansk Petrolium Aktieselskab's tankvogn.


Bandholmbanens tre damplokomotiver.


LM M9, en Frichs fra 1934 på vej i remise.


De sidste vogne blev skubbet på plads af en Ardelt traktor.



Tur til Bandholm Museumsbane's 50 års dag.
Tidlig lørdag morgen, den 9. juni 2012, mødtes vi i Svendborg, for at køre videre derfra i én bil. Vi startede med det samme med hyggelige drillerier og togsnak. Og så gik turen hen over et par øer inden vi kom til færgen. Der var blevet indsat en ny færge to uger forinden, og den sad vi nu og ventede på. Den kom også, og efter et par forsøg, lå den da også der hvor den skulle, og bilerne kunne begynde at køre ud. Så blev det vores tur, og der var da rigeligt med plads på færgen. Vi styrede som aftalt direkte til restauranten for at købe morgenmad. Det var også en sjov oplevelse, men vi endte da med en morgenbuffet, og satte os ved et vindue, så vi kunne følge lidt med i hvad der skete. Det var dejligt at få noget at spise, og båden fandt da også en havn på den anden side, som den ramte rimelig hurtigt. Så fik vi signal til at vi kunne køre, og ude på landevejen varede det ikke længe før vi så et skilt der viste mod Bandholm. Det måtte jo lige være vejen for os, så vi kørte til Bandholm. I Bandholm var folk ved at gøre klar til det der skulle ske i løbet af dagen, men der var intet tog. Vi fik os nogle billeder af forskellige gamle skinnekøretøjer, og så valgte vi at køre ind mod Maribo. Vi ville se om vi kunne finde et passende sted på vejen til at fotograferer damplokomotiverne.

Vi så et par mulige steder for fotografering under vejs, men vi endte med at køre helt ind til Maribo Station, fordi der også skulle komme et "Marcipanbrød" fra København i dagens anledning.
Nå, vi kom lige for sent til at se damplokomotivet Kjøge køre fra perronnen, men vi så da de to andre, og vi fik rig mulighed for fotograferinge af marcipanbrødet. Som en bonus var der også lige en krydsning af to IC2'er mens vi var der. Krydsning kaldes det fordi en IC2 i en retning og en IC2 i den anden retning krydser ved stationen, fordi banen ellers er enkeltsporet.

Da vi havde fået taget en masse billeder, blev vi mere nysgerige, for vi var jo nok klar over at museumsbanens remise måtte være i nærheden. Vi fik udpeget stedet, og fandt tilbage til bilen. Nu skulle vi så bare under banen, og over til den skorsten som var pejlemærket. Da vi kom nærmere var der også skilte der viste vej, og vi fandt et passende sted til bilen, så den ikke hold for meget i vejen. Vi gik rundt på området og så på gamle godsvogne med bremsehus, nogle mere ramponerede end andre. Der var bestemt arbejde til mange timer før det hele er køreklar. Spændende var det, og de mest flotte vogne var selvfølgelig kørt frem. Foran remisen stod en tankvogn, som jeg syntes var særlig flot. Og i remisen holdt flere dieselmaskiner, som skulle ud og køre senere på dagen.

Vi blev enige om, at det var tiden at smutte nordpå til Næstved, for at se modeljernbanen.

LINK: Banebørstedag i Næstved Modeljernbaneklub.

Bandholm Museumsbane's 50 års dag (eftermiddag).
På vej tilbage fra Næstved, blev vi enige om, at hvis vi skulle nå at tage et billede af den rød/gule Frichs M9, så skulle vi styre hurtigt lige mod parkeringspladsen ved stationen. Vi nåede ikke alle at komme ud af bilen, så det var ikke det bedste billede vi fik. Vi kørte i stedet videre med det samme til remisen, hvor lokomotivet havde sat passagervognene fra sig, og var på vej hen mod drejeskiven foran remisen.
Det er en manuel styret drejeskive, og der var tre personer til at dreje den. Da M9 var kommet på plads i remisen, gik vi lidt ud af banen, for at tage billeder af det "Marcipanbrød" vi havde fotograferet tidligere på dagen. Nu havde det samlet alle passagererne op ved perronnen, og forlod Maribo med retning tilbage mod København.

Damplokomotivet Kjøge, som havde den første tur om morgenen og nu også dagens sidste tur, var det sidste der skulle på plads i remisen, og da det var sket, var der opstilling af personale til gruppebillede. Nu skulle personalet til at have lidt velfortjent hygge, og det var tid for os, at finde tilbage til Fyn. Hjemturen var også med den nye færge, og vi fik igen lidt at spise på overfarten, mens vi sad og talte om dagens mange indtryk.



      © Modeljernbaneklubben H0-87, Odense