Klubben er stiftet i 12. december 1973


H0-87 lige ankommet hos Hobby Trade.


Flemming fortæller om forsendelse af Hobby Trade produkter.


En kommende nyhed, Litra D II.


En del af salgslageret.


Nærtrafikvognen passer perfekt til damplokomotivet litra S.



Tur til Hobby Trade.
Lørdag den 27. oktober 2012 var næsten alle klubbens medlemmer til morgenbrød hos Hobby Trade. Vi blev modtaget af Flemming, og snakken gik lystigt mens vi spiste rundstykker og drak morgenkaffe.
Efter kaffen fortalte Flemming en masse om kinesisk kultur, og dermed hvad man skal tage højde for, når man samarbejder med kinesiske firmaer. Flemming kom også ind på generelle ting omkring situationen i modeltogsmarkedet i Europa. En at de væsentlige ting man bliver nød til at tage højde for i sin fremtidige planlægning, er selvfølgelig de voldsomme lønstigninger man oplever i Kina.

Efter denne introduktion til kinesisk kultur, var det tid at gå en tur rundt på lageret. Vi startede i pakke området. Her fik vi fortalt hvorledes man pakker kasser med tog til kunder i ind- og udland, og så fik vi lidt at vide om hvad der lå på hylderne på lageret, inden vi selv kunne gå på opdagelse, og komme med spørgsmål til produkterne. Interessen samlede sig om korkunderlag og ballast til skinnerne samt træer til landskab. Sikkert fordi vi i klubben er igang med, at bygge et helt nyt Tyskland op i vores rum 1.

Herefter gik vi ind i kursuslokalet, hvor vi så billeder af hvordan produktionen i Kina foregår. Jeg hæftede mig specielt ved den måde hvorpå man påfører litrering på overdelen. Når jeg ser et lokomotiv eller en vogn, så er størrelsen på bogstaver og tal, og det at de er så tydelige, noget af det jeg beundre mest. Nogle gange skal man jo nærmest bruge lup for at se hvad der står. Og så er det alligevel tydeligt at læse.
Ved denne gennemgang fik vi også forklaringen på problemerne med Litra S damplokomotivet, og hvordan man fandt frem til hvad problemet var. Der blev også talt en del om kommende modeller som litra F, litra D II og Ardelt traktoreren. Den nye litra CRM nærtrafikvogn fik vi også at se. Den er jo som skabt til litra S. Vi så også de første prøver af litra MT fra epoke 2, og et par passagervogne der passer dertil.
Mens der blev talt produktion, fik vi også at vide, at man begynder at producerer i bygningen lige overfor, og så faldt talen også på de små serier der vil blive lavet i DWA Club.

Henning, vores formand, tog til sidst ordet. Flemming og Carsten fik overrakt en skifteramme med et billede af en F maskine, og Henning takkede for det arrangement der var blevet lavet for os. Herefter gik vi alle ind i butikken, hvor der blev købt og snakket lidt mere tog. Og så begyndte folk at finde ud til bilerne, efter nogle herlige timer hos Hobby Trade.


F maskinen kommer januar 2013,
eller hvis vi er heldige til jul.




       Modeljernbaneklubben H0-87, Odense