Klubben er stiftet i 12. december 1973


Der var gjort meget ud af udsmykningen.


Anlæget var ikke bygget til høje mennesker.


Et lille område af det store anlæg.


Det er flot når baner er så store, at for eksempel ME med dobbeltdækkervogne kan strække helt ud.


Flere steder på anlægget var der havneområder.


Et af stationsområderne.


Østbanens Daddelæske på en etsporet strækning.


Banens vel nok største station.



Tur til Banebørstedag i Næstved 9. juni 2012.
Efter at have set Banholmbanens damplokomotiver køre fra Maribo station, valgte vi at køre videre til Banebørstedag i Næstved Modeljernbaneklub.
Vi havde en hyggelig køretur ad den gamle hovedvej, og solen skinnede. Vi kørte over Storestrømsbroen, som mest af alt lignede noget der var blevet opgivet. En gennemgribende renovering er nødvendig. Det behøver man ikke at være ingeniør for at se. Vi fik os nogle bøffer på en grill ved vejen, så vi kunne klare os indtil hjemturen. Da vi ankom til skolen i Næstved, hvor klubben har hjemme, mødte der os først et par lokkende boder. Det var private og forretninger, som havde lidt med til salg. Jeg reddede mig lige en tankvogn, som jeg manglede i min samling, og så smuttede vi ned af trapperne til lokalet med modelbanen.

Nu er jeg ikke nogen bette knægt, så jeg var generet af at man havde hængt sorte "baldarkiner" ned fra loftet. Virkningen var god og det var vældig smart, men jeg var bare 10-15 cm. for høj. Nu kan man sige, at jeg da bare kunne bukke mig lidt, men det var svært, for der var så mange mennesker, at jeg ville stå i vejen for dem. Dertil kom, at jeg på grund af gigt, havde svært ved at gå lidt ned i knæ, for bedre at se. Når jeg nu har "den negative hat på", så fyldte banen så meget i rummet, at hvis man ville se det hele, så var det nødvendigt, at kravle under pladerne til andre huller/gange. Fra indgangsdøren kunne man kun går cirka 5 meter til venstre eller cirka 5 meter til højre, før man skulle ned og kravle for at se mere. Jeg blev noget irriteret over dette, men forsøgte at opleve så meget som muligt af banen, i det område som jeg kunne komme til, og det var vel omkring en trediedel af banen.

Set med mine positive briller, så er det noget af det flotteste modeljernbaneanlæg jeg har set. I opbygningen havde de benyttet sig af noget som jeg også går og drømmer om til min bane. Hullerne man skulle kravle op i, for at komme banen rundt, stod så tæt, og anlæggets sider var malet grønne, hvilket betød, at når man så ud over banen, så så det ud som om det var en stor sammenhængende bane uden mandehuller. Der var gjort meget ud af landskaberne, som også fremgår af billederne, og der var en god blanding af dobbeltsporede og enkeltsporede strækninger. Hvor det var muligt, var der også lavet tilpas lange lige strækninger, således at man kunne nå, at se et træk fuldt udstragt inden det næste sving.
Efter at have fordøjet skuffelsen over ikke at kunne komme rundt og se hele anlægget, står jeg tilbage med et minde om et flot og veludbygget anlæg, som helt sikkert er en inspirationskilde når jeg skal igang med at bygge anlæg.

Da vi igen var samlet, blev vi enige om, at vi havde set det vi skulle, og at vi godt kunne tænke os at besøge klubben en dag hvor der ikke var så mange besøgende. Vi havde lige tid til køreturen tilbage til Maribo, for at se Bandholmbanens diesellokomotiver, som skulle køre om eftermiddagen.


Bandholmbanens 50 år jubilæum.

       Modeljernbaneklubben H0-87, Odense