Klubben er stiftet i 12. december 1973


To-skinne anlæg ved indgangen.


Parti fra to-skinne anlægget.


Der handles i den ene hal.


Märklin anlægget.


Spor N anlægget.


Parti fra N-anlægget.



Modeltogmesse i Vojens 2012.
Sidste gang der var messe/udstilling i Vojens købte jeg mit første tog. Det var et IC3 tog i hvid/rød, som jeg købte hos OKT, og jeg fik en meget venlig betjening af ham og hans kone, som passede standen. Siden er der sket en hel del for mig. Jeg er kommet med i en klub, og er begyndt at bygge bane sammen med min bror, som jeg også har lokket med i klubben. Der er gået et par år, men jeg har holdt øje med, hvornår der igen skulle være modeltogmesse i Vojens, og da det skete, var vi nogle stykker fra klubben som mødtes hos mig, og kørte til Vojens. Tognørder, som vi er, skulle vi lige omkring Lunderskov station, fordi vi havde et cirkatidspunkt for hvornår "spånpladetoget" ville komme forbi, trukket af en Class 66. Efter dette stop, kørte vi videre til Vojens.

Messen blev holdt samme sted som sidst, og jeg kunne også kende anlæg og placering. I det forreste rum var der en bane (2-skinne), som var formet som et "U", og bygget op i moduler. Her kunne toget køre på nogle lange stræk, rundt i vendesløjfe og tilbage igen. Bliver man der længe nok, vil man se, at der bliver skiftet ud i materiel, og snakken går livligt med de gæster, som går rundt på ydersiden af dette "U".


Der var både nyt og gammelt til salg.

Herfra kan man gå ind en hal, hvor der er stande, hvor private og profesionelle handlende sælger deres varer. Felderbanen havde for eksempel endevæggen. Der skal man nok bruge noget tid på, at gå rundt og se godt efter. For det kan jo være, at en eller anden lige netop har den lille dims eller togvogn, som man har ønsket sig i flere år. I denne hal var der også forskellige anlæg. TT folkene havde for eksempel deres anlæg stående som det første man så, når man kom herind.


Parti fra Märklin anlægget.

Blev man tørstig eller sulten under besøget, var der en cafeteria hvor man kunne købe lidt af hvert. Der var også en hal mere, som var fyldt med kørende anlæg. Der var flot spor N anlæg, og så var der et stort Märklin anlæg, hvor man benyttede samtaleanlæg, når der skulle sendes tog afsted fra en station til en anden. Begge anlæg havde meget flot dekoration. Der var tydeligvis gjort meget ud af det, og messen i Vojens er bestemt et besøg værd, hvis man ønsker inspiration til eget anlæg.


Mere fra spor N anlægget.

Da vi var enige om, at køre hjemad, smuttede vi lige over til Vojens station, hvor der står lidt vogne, som skulle fotograferes, men så var det tid at vende snuden hjem.


Der var sans for detaljer på Märklin anlægget.



      © Modeljernbaneklubben H0-87, Odense